Hvem skal have en sikkerhedsrådgiver?

Kravet om en sikkerhedsrådgiver gælder som udgangspunkt for alle virksomheder, hvis aktiviteter omfatter transport af farligt gods ad vej eller jernbane. Men det er ikke kun transportvirksomheder, der er omfattet. Her giver vi et overblik over, hvem kravet retter sig mod, og hvornår det er relevant at få afklaret jeres situation.

Hvad siger reglerne?

Kravet om en sikkerhedsrådgiver findes i ADR-konventionens kapitel 1.8.3 og er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 915 af 26. juni 2025 om vejtransport af farligt gods. Færdselsstyrelsen modtager oplysninger om udpegede sikkerhedsrådgivere og fører kontrol med reglerne, mens Beredskabsstyrelsen afholder eksamen og udsteder og fornyer beviserne (bekendtgørelse nr. 915/2025, §§ 34, 40 og 53).

Ifølge ADR 1.8.3.1 skal enhver virksomhed, hvis aktiviteter omfatter afsendelse eller transport af farligt gods ad vej, eller emballering, læsning, påfyldning eller aflæsning i forbindelse med sådan transport, udpege en eller flere sikkerhedsrådgivere. Udpegningen skal ske skriftligt, og oplysningerne skal sendes til Færdselsstyrelsen via virk.dk senest 30 dage efter (bekendtgørelse nr. 915/2025, §§ 33 og 34).

Hvilke virksomheder er omfattet?

Kravet gælder bredt og rækker ud over egentlige transportvirksomheder. Følgende typer virksomheder kan være omfattet:

• Transportvirksomheder: vognmænd og speditører, der transporterer farligt gods ad vej
• Produktionsvirksomheder: der fremstiller eller håndterer kemikalier, farlige stoffer eller blandinger
• Logistik- og lagervirksomheder: der læsser eller aflæsser farligt gods i forbindelse med transport
• Afsendere: virksomheder, der sender farligt gods, herunder dem der udfylder transportdokumenter eller klassificerer varer
• Emballagevirksomheder: der pakker, mærker eller emballerer farligt gods til transport
• Landbrugs- og industrivirksomheder: der afsender gødning, brændstoffer, pesticider eller andre regulerede stoffer

Hvornår er man fritaget?

Ikke alle virksomheder, der har berøring med farligt gods, er nødvendigvis omfattet af kravet. I Danmark gælder kravet ikke for virksomheder, hvis aktiviteter udelukkende vedrører et eller flere af følgende (bekendtgørelse nr. 915/2025, § 2):

• Farligt gods emballeret som begrænset mængde (LQ, ADR kapitel 3.4) eller undtaget mængde (EQ, ADR kapitel 3.5)
• Transport inden for frimængderne i ADR 1.1.3.6
• Farligt gods, der efter ADR ikke er omfattet af 1.8.3, herunder efter særlige bestemmelser i ADR kapitel 3.3
• Lejlighedsvis aflæsning af farligt gods i land- og skovbrugsvirksomhed eller lignende virksomhed

Vurderingen afhænger af virksomhedens konkrete aktiviteter, godsmængder og transportformer. Har I tvivl om, hvorvidt jeres virksomhed er omfattet, anbefaler vi at få en faglig afklaring.

Kravet gælder kun vej- og jernbanetransport

Det er vigtigt at bemærke, at kravet om en sikkerhedsrådgiver kun gælder for transport ad vej (ADR) og jernbane (RID). Kravet findes ikke i IMDG-koden (søtransport) eller i reglerne for luftfragt (ICAO-TI, som er lovkravet, og IATA DGR, som er branchens regelsæt). Dog kan virksomheder, der sender via flere transportformer, have gavn af rådgivning, der dækker bredere end blot vejtransport.

Få afklaret jeres situation

Om jeres virksomhed er omfattet af kravet, afhænger af jeres konkrete aktiviteter. Vi hjælper med at afklare, om I skal have en sikkerhedsrådgiver tilknyttet, og hvad det i givet fald indebærer. Kontakt os for en uforpligtende samtale.

---

Relaterede sider